Div. udtalelser

“Skolen gør virkelig en stor forskel, og jeg ville ønske, at de kan få held med at optimere deres skoleforhold,
så alle børnene, mange år frem i tiden, kunne få håbet og troen tilbage.”

Min datter, "Trine"-15 år, går på Natur- & Helhedsskolen, Christiansfeld.

Det har hun gjort nu i over et år, idet hun startede på skolen midt i maj 2009.

Hun har allerede haft et hårdt liv med vold i hjemmet og andre ikke så rare oplevelser.

Før hun blev indskrevet på skolen, havde hun ikke gået i skole i 4½ år grundet hendes problemer.
Efter hun er kommet ud på Natur- & Helhedsskolen går det meget frem.

Vi har et godt samarbejde med skolen – både Søren og Arvid har hjertet med på arbejde.
De har fået ”Trines” skoleniveau flere klassetrin op på bare et år. "Trine" er også begyndt at vise tillid til andre.

Hun er blevet bedre til at begå sig socialt, og er der problemer uden for skoletiden, har jeg altid Søren og Arvid, jeg kan ringe til.

Skolen formår at tage hensyn til at alle ikke er ens.

De viser konstant "Trine", at de er der for hende, samtidig med at de er godt på vej til at give hende de rigtige værktøjer, for at klare sig i den virkelige verden.

Efter "Trine" er kommet på Natur- & Helhedsskolen, har jeg som mor igen fået troen på, at hun kommer igennem et skoleforløb med en eksamen, og at hun,
trods alle de forfærdelige ting hun har oplevet, vil kunne få et godt liv.

Skolen gør virkelig en stor forskel, og jeg ville ønske, at de kan få held med at optimere deres skoleforhold, så alle børnene, mange år frem i tiden,
kunne få håbet og troen tilbage.

Med Venlig Hilsen
"Moderen"

    Skriv til Natur- og Helhedsskolen

    Udfyld nedenstående formular og vi kontakter dig